Langs Diget 11, 3220 Tisvildeleje

Langs Diget 11, 3220 Tisvildeleje

INFORMATION

BOLIGTYPE
Fritidshus
EJERUDGIFT PR. MD
7.358
BY
3220 Tisvildeleje
BOLIGAREAL
52 M2
VÆRELSER / STUER
3/2
BYGGEÅR
1976
ENERGIMÆRKE
Uoplyst
SAGSNUMMER
18101141
PRIS
2.795.000
STATUS
FRITIDSEJENDOM MED 2 TDR. LAND I TISVILDELEJE

BESKRIVELSE

Uspoleret idyl i Tibirke Bakker ved Tisvildeleje.

På en knap 2 tdr. land stor pragtfuld grund i Tisvildeleje ligger dette charmerende sommerhus, i et overmåde smukt og fredet naturlandskab med en unik atmosfære og kun 500 meter fra en anden naturperle, nemlig Tisvilde Hegn, og hopper I på cyklerne, kan I stå på stranden efter blot 20 minutter. Dette sted er indbegrebet af ro og uspoleret idyl, i et helt andet omfang end et traditionelt sommerhusområde.

Det gedigent opførte sommerhus byder blandt andet på et stort, dejligt soveværelse, et åbent opholdsmiljø med pejs og udgang til haven samt en fin hems med flere anvendelsesmuligheder. Ude kan I se frem til et praktisk haveskur og to solrige terrasseområder, hvoraf det ene er overdækket.

Inden for få kilometer finder I den lokale Spar og Godhavn Togstation, og med nem tilkørsel til Hillerødmotorvejen er det ingen sag at komme frem og tilbage fra dagene i sommerhuset. Infrastuktur i top samtidig med en fantastisk beliggenhed.

Huset er opført i 1976 og præsenterer sig med en blåmalet træfacade og et flot stråtag. Inden døre går loftet til kip, mens flotte, fritlagte bjælker giver huset en autentisk charme.

Størstedelen af husets 52 kvadratmeter går til en indbydende pejsestue med åbent køkken, hvor I har god plads til at indrette jer med både sofamøblement og spisebord. Her finder I også en trappe op til hemsen, hvor lyset strømmer ind fra et stort vinduesparti. Sommerhuset fuldendes af det gode soveværelse, som byder på et praktisk, indbygget skab, samt et fint badeværelse med flisegulv og et bredt vindue til udluftning.

Når solen kigger frem, kan I rykke sommerfrokosten ud på en af terrasserne, som begge har plads til havemøbler og hyggekroge. Her får I en fantastisk udsigt til marklandskabet og bakkerne – og ikke mindst et kæmpestort udeareal at brede jer på, med besøg af råvildt, fasaner m.m.

Velkommen til Langs Diget 11!