Privat stor tagterrasse med udsigt til Marmorkirken

Store Kongensgade 66, 3., 1264 København K

INFORMATION

BOLIGTYPE
Ejerlejlighed
EJERUDGIFT PR. MD
11.734
BY
1264 København K
BOLIGAREAL
371 M2
VÆRELSER / STUER
7/2
BYGGEÅR
1750
ENERGIMÆRKE
D
SAGSNUMMER
18090936
PRIS
19.995.000
STATUS
UNIK PRIVAT TAGTERRASSE VED MARMORKIRKEN

BESKRIVELSE

Køb hele tagetagen i denne eksklusive ejendom beliggende i Frederiksstaden tæt på Marmorkirken og med Amalienborg i baggrunden. Perfekt beliggenhed i den mest eftertragtede del af det gamle og royale København.

Til lejligheden, med adgang naturligvis direkte fra lejligheden, hører helt privat, stor tagterrasse med udsigt til bl.a. Marmorkirken. Tagterrassen har professionelt stort udekøkken i rustfrit stål med el og vand indlagt. Terrassen ligger i læ for vinden og skærmet fra
byens trafikstøj.

Mulighed for indretning af 75 kvm taglejlighed med franske altaner og/eller liberalt erhverv. Forhør venligst nærmere.

Denne pragtfulde gamle byejendom, tilbage fra 1750, er opført i 4 etager, hvoraf nærværende lejlighed råder suverænt over de 2 øverste etager samt tagterrassen. Ejendommen er over de senere år gennemgribende renoveret inklusive kloak ledninger, gårdbelægning m.m., så ejendommen i sit hele fremstår ajourført .

Lejligheden ligger absolut fredeligt i forhuset, med kodet adgang via hovedporten mod Store Kongensgade, videre af lys og indbydende hovedtrappe til 3. salens private repos. Brutto disponeres over 371 kvm. Lejligheden har, udover tagterrassen, 3 altaner, 2 mod Store Kongensgade og 1 mod gården samt mange kviste. Der er gode muligheder for leje af parkering i umiddelbar nærhed af lejligheden.

Den meget stemningsfulde lejlighed er i hovedplanet, 3. salen, disponeret med entré med kvist. Stor vestvendt stue med altan. I vinkel af stue, dejligt Multiform køkken med altan mod gården, Vola og alt til faget hørende. Bryggers/vaskeri med Miele. Skønt badeværelse med kvist til gulv, marmor og granit, dobbelt håndvask, væghængt toilet, stor muret bruse nichè og mange skabe. Fra stue i anden ende, adgang til pragtfuldt hoved soveværelse med altan og stor spejl skabs væg, reoler og skunkskabe. Bibliotek/TV stue. Fordelingsgang med 2 regulære soveværelser med kviste og flot badeværelse i marmor og granit bruse nichè, håndvask og væghængt toilet samt skabe. Hyggelig musikstue/herreværelse med gamle brede plankegulve, kviste og godt lysindfald. Fra denne stue adgang til 4. salen og trappeløb til tagterrassen. Stort vinkelformet loft med mange indretningsmuligheder. F.eks. loft til kip over stuen mod Store Kongensgade og stue/værelse på 4. sal i den anden fløj.Tagterrassen er som tidligere nævnt et kapitel for sig. En raritet i det centrale og gamle København. Uhindret lystilgang dagen lang. Charmerende udsigt til omgivelserne, hvor tankerne nemt ledes til andre kendte storbyer som f.eks. Paris og Rom med idylliske udsigter fra private tagterrasser . Virkelig en oase, der sjældent ses udbudt til salg i dette eksklusive postnummer. 🙂

Hos HOYER er vi klar til en inspirende fremvisning for liebhaveren til denne fantastiske lejlighed.